Kogleadventskrans

Jeg elsker disse kogleblomster. Jeg har ikke rigtigt set disse kogleblomster så meget i Danmark, men i udlandet bruges disse blomster i mange forskellige sammenhæng. Der kan laves kurve, træer og guirlander, ja det er kun fantasien der sætter grænser.

Lav-39-3

Du skal bruge

En halmkrans på ca. 30 cm i diameter
Mos
Vindseltråd
Lille tang
3 forskellige farver acrylmaling
Lille pensel
Masser af små fyrkogler
Færdig købte mini kugler med ståltrådspind
Præparerede blade (blomsterhandler)
Limpistol
4 lys med ståltråds pind i bunden og
Sløjfebånd

Detalje-43-2

Sådan gør du

1-trin-23

  1. Start med en kogle, vip de øverste kogleskæl opefter. Nip skællene af med tangen, fortsæt på denne måde ned efter til du får en pæn blomst. På denne måde fortsætter du med at lave kogleblomster. Der går flere til end man regner med.

2-trin-21

  1. Dæk dit bord med et stykke bagepapir. Kom lidt vand i en skål. Tryk lidt maling ud på papiret. Dyp penslen, og kør penslen rundt i malingen. Meningen med dette er , at farven bliver blødere i dets udtryk.På denne måde fortsætter du med de andre kogler.

3-trin-29

  1. Tag kransen. Vikle vindseltråden rundt om kransen et par gange, så tråden sidder fast. Tag så et stykke mos, og læg det på kransen ved vindseltråden. Vikl nu stramt om krans og mos. Tag så et nyt stykke mos, og læg det ved det forgående, vikl igen med vindsletråden. På denne måde fortsætter du kransen rundt.

4-trin-31

  1. Tag en blomst, kom en klat lim på undersiden af koglen, tryk den ned i kransen. Gentag dette med et par kogler mere. Ind imellem har jeg limet en kogle med undersiden opad. Tag så et blad, kom lim på bagsiden. Lim det tæt ved koglerne. Stik så lidt små kugler ned mellem blomsterne. På denne måde fortsætter du kransen rundt. Sæt lysene på kransen, og bind et sløjfebånd om.

5-trin-43

Detalje-49

Pia Buusmann

Pia Buusmann

Pia har de sidste 16 år beskæftiget sig med indretning og design ideer til hjemmet. Hun startede sin karriere med at udgive bogen “Julestads og Konfitterknas”. Herefter har hun udgivet 10 andre bøger.

Read More
Kogleadventskrans
Share this